Vi har tidligere skrevet her på siden om, at den verdenskendte motorcykelproducent Kawasaki også producerer rumskibe. I denne artikel kan du læse mere om den populære fabrikant, der producerer motorcykler i Japan, USA, Indien, Indonesien, Thailand og mange andre lande.
Virksomhedens historie går helt tilbage til 1896, da Shozo Kawasaki grundlagde det, der senere ville blive kendt som Kawasaki Heavy Industries. Gennem tiderne arbejdede firmaet primært på skibsproduktion samt som jernbanevirksomhed.
Vi skal helt frem til 1960, da Kawasaki overtog Meguro motorcykler, som var en af de eneste japanske producenter af 55cc bikes. Året efter kom den første komplette Kawasaki motorcykel; B8 125cc med totaktsmotor. Siden da har der været et hav af forskellige Kawasaki-motorcykler, og i 1996 solgte virksomheden deres køretøj nummer ti million.
Dave Simmonds skrev historie med Kawasaki
Den britiske motorcykelkører Dave Simmonds vandt det første mesterskab med Kawasaki i 1969, da han kørte i 125cc klassen. Samme år kom den første Kawasaki H1 med en 500cc tre-cylinder og totaktsmotor på gaden.
Den var så populær, at der i løbet af de næste år blev produceret både større og mindre versioner af H1 som fx S1 (250 cc), S2 (350 cc) og H2 (750cc). Derudover kom der også H2R 750cc ræser motorcyklen, som blev en stor succes på banen.
Kawasaki havde altså opnået succes med deres totaktsmotor, men de vidste, at dagene var talte. Virksomheden gik derfor i gang med at planlægge lanceringen af en firetaktsmotor, men Honda overhalede dem indenom med Honda 750-Four, som fik den japanske producent til at gå tilbage til tegnebrættet.
Den første firetakts Kawasaki
I 1973 kom den første Kawasaki motorcykel med firetaktsmotor. Det kan godt være, at folk skulle vente et stykke tid, men de fleste blev enige om, at det var hele ventetiden værd. Kawasaki 900cc Z1 overgår Honda 750 med mere styrke. I løbet af de næste par år øges kapaciteten, og senere bliver motorcyklen kendt som Z-1000.
Fremtiden for Kawasaki
For nylig annoncerede motorcykelproducenten sit KX modelprogram for 2020. Her har de blandt andet planer om at byde på en stærkere og hurtigere KX250, som er blevet øget med intet mindre end 3,3 hk. Derudover er stel, affjedring og bremser i motorcyklen også blevet optimerede.
Kawasaki har også planer om at bygge en bike i MotoGP-stil. Indtil nu har de haft svært ved at konkurrere med Ducati og det skyldes ifølge Ichiro Yoda, som arbejder som ingeniør og designer for Kawasaki, at de lige nu konkurrerer mod en bike, som stammer fra MotoGP-verdenen.
Derfor vil Kawasaki ligesom Ducati bygge en ekstrem bike, der skal produceres som en “limited edition” i en samling på omkring 500 bikes. Der er dog mange omkostninger, der følger med skabelsen af en superbike, og derfor forventes det, at den kommende Kawasaki MotoGP superbike vil få en markedsværdi på omkring 40.000 EUR.